Mug får Orkla Foods til at tilbagekalde læskedrik
Produkterne er solgt i Coops butikker i hele landet
Orkla Foods i Ringkøbing tilbagekalder to partier af økologisk læskedrik, da der er fundet skimmelvækst (mug) i enkelte af flaskerne. Skimmelvæksten gør, at produktet ikke længere er egnet til at blive spist af mennesker.
Det første produkt er Coop 365 økologi Solbær-Hyldeblomst, og det andet er Änglamark økologi Hyldeblomst-Solbær. Begge partier er mærket med bedst før 21/6/2019.
Coop 365-varen er solgt i Fakta i hele landet, og Änglamark-varen er solgt i Coops butikker i hele landet.
Fødevarestyrelsen råder forbrugere, der har købt læskedrik fra de ovenstående partier, til at kassere dem eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.